Om mig


Jeg har en psyko- og kropsterapeutisk baggrund suppleret med certificerede coach uddannelser herunder protreptik. Dette sammenholdt med min uddannelse som diakon betyder, at jeg møder dig åbent, uforbeholdent og nysgerrigt med fokus på dig, din udvikling og dine værdier.


Mine mange år i private og offentlige organisationer hvor jeg har arbejdet med børn, unge og voksne, frivillige og ansatte som leder med ansvar for bl.a. diakoni og faglighed indenfor pædagogik, psykoterapi m.v. -har givet mig indsigt i og fornemmelse for, hvad der skal til for at forebygge ubalancer, understøtte trivsel og udvikle vores iboende ressourcer.

Det vil jeg gerne hjælpe andre med !


Sproget skaber vores virkelighed, derfor bruger jeg især samtalen. De ord vi bruger, når vi udtrykker os, fortæller os selv og vores samtalepartner noget om, hvem vi er, og hvilke værdier vi bygger vores virkelighed på. Når vi sætter ord på og formulerer os, danner sproget en virkelighed, der er baseret på vores erfaring, baggrund, viden og evne til at reflektere.

Dette sammenholdt med mange års erfaringer fra forskellige uddannelser betyder at jeg vil kunne tilbyde forskellige mulige tilgange ift. hvad behovet er.


Kontakt mig for at høre nærmere.


Uddannelser


UDTALELSE:

"De protreptiske grundholdninger, respekten, tilliden, empatien og anerkendelsen, er naturlige for Helle og hun har vist tydelige evner for og mestre den protreptiske praksis med hendes stærke sensitivitet og dermed sans og omsorg for andre; og hendes refleksive bevidsthed, selvindsigt og fornemmelse for situationen.

Hendes analysering af væsentlige begreber gennem rekonstruktion af deres værdimæssige basis, og gennem de kognater, billeder, metaforer, synonymer, der knytter sig til deres grundbetydninger mestre hun en tydelig forståelse af protreptikkens grundlag. Helles varsomhed i forholdet til den anden manifesterer det protreptiske krav om at skabe symmetri i dialogen.

Jeg kan varmt anbefale Helle Evy Theede som varetager af et protreptisk forløb."


Ole Fogh Kirkeby, professor, Dr. Phil.

København 8-11/2022


Uddannelser

 

Foredrag